Bydelsplan for sorteringspunkter for husholdningsaffald på Amager – Amager Vest
I denne måned har Københavns Kommune orienteret om Bydelsplan for sorteringspunkter for affald i Amager Vest. I Amager Øst området har bydelsplanen for sorteringspunkter været i gang
med, at blive rullet ud, siden 2021.
I vedhæftede Bydelsplan for sorteringspunkter i Amager Vest, som er forvaltningens forslag til Teknik- og Miljøudvalget, er i bilag 1 vist forslag til punkter i området. Der er tale om ganske mange
(blå, røde og gule). Mange af de foreslåede sorteringspunkter er med indretning på private fællesveje i grundejerforeninger. Ved et hurtigt overblik kan der være tale om placeringer og indretninger, som man lokalt måske ikke er helt tilfreds med. Det kan være i forhold til parkering, stedet på
fortovet eller pladsen og der kan være tale om andre anliggender, som det lokalt bør tages hensyn
til ved en placering.
Er der ting, som man lokalt ønsker at gøre indsigelser imod i sagen, skal det meddeles Teknik- og
Miljøforvaltningen snarest og senest den 10. april 2023 på mail:
Lokalplan forslaget ”Englandsvej Nord” – Eberts Villaby
Ved årets begyndelse orienterede vi om Teknik- og Miljøforvaltningens planer om medvirken til
ungdomsboligbyggeri i området Torben Oxes Allé og Søren Norbys Allé i Eberts Villaby med lokalplansforslag, og vi fortalte også om Eberts Villabys, Amager Vest Lokaludvalgs og SGF ’s modstand
mod en bebyggelse som fremlagt. Den var alt for voldsomt på det sted. I særlig grad på Englandsvej 25 (på hjørnet af Englandsvej/Søren Norbys Allé).
I den forløbne periode har der været en yderligere ”politisk bearbejdelse” mv. i forhold til Teknikog Miljøudvalgsmedlemmer (TMU) om ikke at godkende den foreliggende lokalplan, som senest
var på udvalgets dagsorden her den 27. marts. I forbindelse med behandlingen havde både G/F
”Eberts Villaby” og Amager Vest Lokaludvalg foretræde for udvalget og afleverede igen stærke begrundelser for ikke at godkende den fremlagte lokalplan. Resultatet af TMUs behandling af sagen
var, at den udsattes, hvilket – som en halv sejr – giver mulighed for yderligere faglig og politisk pres
for, at få lokalplan forslaget – med det voluminøse byggeri – taget af bordet.
Generalforsamling i SGF onsdag den 26. april 2023 kl. 19 i restaurant ”Kareten”
Husk tilmelding til generalforsamlingen senest den 19. april 2023.
Med venlig hilsen
Sundbyernes Grundejerfællesskab
Erhardt Franzen