Om medlemsforsikringer gennem SGF
Mulighed for at tegne retshjælpsforsikring
Som medlem af SGF har jeres forening nu mulighed for at tegne en retshjælpsforsikring gennem Specialrisk til en fordelagtig pris. Der er i dag ikke mange af vores medlemmer, der har en retshjælpsforsikring. Skulle uheldet være ude, så er det en god idé at have en sådan. Vi ser en tendens til stigende sager internt i foreningerne men også for sager, som berører eksterne forhold som f.eks. byggesager og overtrædelse af servitutter. Forsikringen dækker f.eks. ved sager, hvor der behøves advokatbistand. Det er derfor en rigtig god idé at tegne en retshjælpsforsikring som supplement til bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikringen, som I normalt har inkluderet i jeres medlemskab af SGF.
Prisen for vores medlemmer beregnes på baggrund af antal medlemmer i din forening (50 kr. pr. medlem) samt en skadeforsikringsafgift (1,1%) og gebyr (40 kr.). Den samlede pris for en retshjælpsforsikring for lige netop din forening kan beregnes ved nedenstående eksempel.
Eksempel på beregning af årlig præmie for forening med 100 medlemmer:
100 medlemmer á 50 kr. pr. medlem 5.000 kr.
Skadeforsikringsafgift, 1,1% 55 kr.
Gebyr 40 kr.
I alt 5.095 kr.
Har din forening den kollektive bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring?
For medlemmer, der er er kommet til siden 2005 har den kollektive bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring været en del af medlemskabet. Vi har ved nærmere gennemgang i bestyrelsen for SGF talt op og kommet frem til, at det er under halvdelen af vores medlemmer, der ikke er omfattet af den kollektive bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring. Det kan der naturligvis være forskellige grunde til, f.eks. har vi oplevet, at der ved skift på bestyrelsesposterne over tid kan være information, der er gået tabt.
Så hvis jeres forening har været medlem af SGF siden før 2005, hvor vi indgik aftale om en kollektiv bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, er det ikke sikkert jeres forening har denne forsikring. Vi opfordrer derfor alle medlemmer til at checke jeres papirer og kontingentindbetalinger for at finde ud af, om I allerede er med i ordningen.
Den årlige præmie for forsikringen (2024) er 1.149,99 kr.
Kontakt SGF for yderligere information
Måske har I tegnet både ansvars- og retshjælpsforsikringer gennem andre selskaber, men hvis I ikke har, kan vi kun opfordre jer til, at kigge nærmere på de ordninger, vi tilbyder igennem SGF. Ønsker I at blive en del af de aftaler, SGF har indgået om ansvarsforsikring og retshjælpsforsikring, eller ønsker I yderligere information, er I velkomne til at kontakte Jannie Vestergaard fra SGFs bestyrelse på e-mail.
Jannie Vestergaard