Aftale om bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

SGF har en kollektiv ansvarsforsikring – er din forening del af denne?

Som medlem af SGF indgår automatisk en kollektiv ansvarsforsikring for foreningens bestyrelse, som vi har tegnet med HDI Global Speciality igennem Special Risk Forsikring ApS. Præmien for forsikringen opkræves automatisk med det årlige kontingent og for 2025 lyder præmien på ca. 1.200 kr.

For medlemmer, der er er kommet til siden 2005 har den kollektive bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring automatisk været en del af medlemskabet.

Vi har ved nærmere gennemgang i bestyrelsen for SGF talt op og kommet frem til, at der er ca. 1/3 af vores medlemmer, der endnu ikke er omfattet af den kollektive bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring. Det kan der naturligvis være forskellige grunde til, f.eks. har vi oplevet, at der ved skift på bestyrelsesposterne over tid kan være information, der er gået tabt.

Har jeres forening været medlem af SGF siden før 2005, hvor vi indgik aftale om en kollektiv bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, er det ikke sikkert jeres forening har denne forsikring.

Vi opfordrer derfor alle medlemmer til at checke jeres dokumenter og kontingentindbetalinger for at finde ud af, om I allerede er med i ordningen.

Den årlige præmie (2025): 1.206,86 kr.

Forsikringen er to-delt og består dels en kollektiv ansvarsforsikring og en kollektiv bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, som kan downloades ved at følge linket.

Kontakt SGF for yderligere information

Ønsker I at blive en del af den kollektive aftale, SGF har indgået om ansvarsforsikring, eller ønsker I yderligere information, er I velkomne til at skrive til Jannie Vestergaard fra SGFs bestyrelse på e-mailen nedenfor.