Gratis henvendelse og adgang til specialiseret advokatbistand
SGF har indgået en samarbejdsaftale med Kroer/Fink Advokater om juridisk bistand og rådgivning til både SGF, medlemsforeningerne og de enkelte grundejere i foreningerne.
Aftalen giver mulighed for, at SGF, medlemsforeninger og enkeltmedlemmer kan kontakte advokatkontoret i tilfælde, hvor der vurderes at være behov for juridisk assistance.
Typiske områder for juridisk bistand
Advokatbistanden kan omfatte en række juridiske forhold, herunder:
- Foreningsretlige spørgsmål – fx gennemgang og fortolkning af vedtægter samt rådgivning om generalforsamlinger og bestyrelsesarbejde.
- Naboretlige tvister – uenigheder om skel, hævd, støj, hegn og andre naboretlige forhold.
- Bygge- og planlægningsforhold – herunder spørgsmål om tilbygninger, indbliksgener og lokalplaner.
- Sager mod myndigheder og forsyningsselskaber – fx ved påbud, dispensationer eller problemer med tilslutningsbidrag.
- Erstatnings- og forsikringssager – eksempelvis krav mod entreprenører, der har forvoldt skade på privat ejendom eller fællesarealer.
Henvendelse og afregning
Det er en forudsætning, at henvendelser har en vis juridisk relevans og karakter af en egentlig tvist eller sag. Ved første henvendelse aftales omfanget af den nødvendige advokatbistand samt den forventede pris. Selve henvendelsen til advokatkontoret er gratis, men eventuel videre bistand afregnes direkte mellem advokatkontoret og den rekvirerende part.
Kontaktoplysninger
Advokatkontoret Kroer/Fink Advokater
Amager Strandvej 158 D, 2300 København S
Telefon: 71 99 29 29
E-mail: kontakt@kroerfink.dk
Att.: Advokat Mikael Skou Skjoldager