SGF Nyt 2 – 2025

Grundejeren.dk ’s bladmagasin ”Grundejeren.dk”

I vores Nyhedsbrev 1 – 2025 orienterede vi om samarbejde med søsterorganisationen Grundejeren.dk og at det bl.a. drejede sig om udsendelse af bladmagasinet ”Grundejeren.dk” til alle vore medlemsforeninger i SGF til orientering i 2025.
Magasinet indeholder meget særdeles relevant stof af generel karakter for alle grundejerforeninger i København, uanset de ligger på den ene eller anden side af havneløbet i byen.
Magasinet ventes at udkomme i 3 udgaver i løbet af 2025.
Årets første udgave, der udkom i sidste uge, er vedhæftet denne Nyhedsmail.
Magasinet må gerne videredistribueres til enkeltmedlemmer i medlemsforeningerne til orientering.
Der er i udgaven redegjort for det indledende, udvidede samarbejde mellem Grundejeren.dk og SGF, som to selvstændige paraplyorganisationer på området i København. Er der spørgsmål/kommentarer til samarbejdet og til informationen, er man altid velkommen til, at henvende sig til undertegnede.

SGF ’s generalforsamling den 24. ds. kl. 19 i restaurant ”Kareten”

Hermed en reminder om kommende generalforsamling i SGF:


Torsdag den 24. april 2025 kl. 19:00 i restaurant ”Kareten” Hollænderdybet 1
Husk at meddele om deltagelse i generalforsamlingen.
E-mailadresse: senest inden påske.

Generalforsamlingen indledes med en meget aktuel orientering om de juridiske og forvaltningsmæssige aspekter og ansvar i forbindelse med ledelse og styring i en grundejerforening af i dag, hvor også ændringer i samfundet med retningslinjer og lovgivning løbende øver indflydelse på vilkårene i foreningerne samt for vedligeholdelsen og driften (trafik og parkering) af vore private fællesveje og anlæg mv. i villa- og parcelhuskvartererne.

Kom og hør advokat Morten Mark Østergaard fortælle og give oplysninger samt besvare spørgsmål om dette betydelige emne i vore grundejerforeninger.

Med venlig hilsen
Erhardt Franzen