Indhold
- Dialogmøder om Trafik- og Byrumsplan for Amager
- Valgmøde om ”Fremtiden for Københavns villa- og parcelhuskvarterer”
- Sammendrag af advokatindlæg om grundejerforeningernes organisatoriske kræfter
Trafik- og Byrumsplan Amager
I løbet af de seneste par år har der været iværksat arbejde på en fremadrettet trafik- og byrumsplan for Amager (Københavns Kommune). Arbejdet finder sted i et tæt samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen på Rådhuset og de 2 lokaludvalg (Øst og Vest) på Amager. Arbejdet går ud på, at finde løsninger på, hvordan man bedre kan håndtere de betydelige og øgede trafikmængder på Amager, prioriteret i retning af, at folk anvender cyklen eller den offentlige transport i hverdagen i stedet for bilen. I en forbindelse er også de store jord- og byggematerialetransporter på langs af Øen en stor trafikal udfordring på Amager. Det gælder ikke mindst transporterne af jord til Lynetteholmen.
Med det formål at orientere om gangen i arbejdet med trafik- og byrumsplanen, der også berører villa- og parcelhusområder, samt høre om borgernes holdning til planen arrangeres 2 såkaldte dialogmøder – henholdsvis i Amager Øst og Amager Vest.
Mødet i Amager Øst er onsdag den 10. september 2025 kl. 17:00 – 19:30 på Kofoeds Skole, Nyrnberggade (Cafe Himmelblå, 3. sal)
I Amager Vest er mødet torsdag den 11. september 2025 kl. 17:00 – 19:30 i Væksthuset, Løvstikkevej 69, Amager (i salen).
Dagsorden for begge møder er:
- Velkomst v/ forperson for Lokaludvalg
- Baggrunden for arbejdet med trafik- og byrumsplanen v/Kommunen
- Arbejdsprocessen for planarbejdet v/rådgiver
- Oplæg med tanker om Trafik- og Byrumsplan v/rådgiver
- Afsluttende drøftelse/spørgsmål og sandwich
Møderne er åbne for alle. Det er gratis at deltage. Ingen tilmelding.
Valgmøde om ”Fremtiden for Københavns villa- og parcelhuskvarterer”
Mødet afholdes torsdag den 23. oktober 2025 kl. 19 – 21 i Maskinsalen, Transformerstationen, Gl. Køge Landevej 18, Valby.
Mødet er åbent for alle. Det er gratis at deltage, men der skal ske tilmelding til her.
Valgmødet er arrangeret af paraplyforeningen Grundejeren.dk og omhandler spændende indlæg af fagpersoner samt efterfølgende drøftelser og diskussion med repræsentanter for alle politiske partier, der stiller op til kommunalvalget i København den 18. november 2025.
Villa- og parcelhusområderne vil i de kommende år være genstand for øget opmærksomhed i boligpolitisk sammenhæng. Det være sig i forbindelse med spørgsmål om bebyggelsestæthed, beskatning samt trafik og parkering.
Sammendrag af advokatindlæg om grundejerforeningernes organisatoriske kræfter
Indlægget blev holdt af advokat Morten Mark Østergaard på SGF’s generalforsamling i april 2025. Det satte fokus på de praktiske og organisatoriske udfordringer, som grundejerforeningerne står overfor i dag og i morgen. Med udgangspunkt i vedtægter, retningslinjer, forretningsorden, prokurabestemmelser og forvaltningsmæssig kompetence blev der givet et overblik over, hvordan foreningerne kan styrke deres fundament og stå bedre rustet til at møde samfundets krav. Indlægget tog udgangspunkt i følgende emner:
- Vedtægter og andre regler
- Medlemspligt
- Regler og retningslinjer
- Hvem ejer vejene?
- Bestyrelse og ansvar
- Hæftelse og prokura
Ad. 1 Vedtægter og andre regler
Der er her tale om foreningens vedtægter, ordensregler og andre regler, der udformes og besluttes af generalforsamlingen. I visse situationer kan beslutning om regler ligge i bestyrelsen; men så har de ikke helt samme ubetingede gyldighed, som hvis de er besluttet af generalforsamlingen.
Vejledninger/retningslinjer er i reglen besluttet i bestyrelsen, da de mere tjener som anvisninger i foreningen og dagligdagen og dermed lettere kan ændres. Her kan der også være tale om begreber som praksis og sædvaner.
Vedtægterne, som er foreningens grundlov, har 2 hovedfunktioner: 1) Indadtil regulering af medlemmernes indbyrdes forhold. Hvordan skal man som medlem opføre sig og 2) Fællesskabets ”ansigt” udadtil med tegningsregel, hæftelse mv.
For alle andre skriftlige regelsæt skal man være opmærksom på, om der er tale om en regulering udover vedtægterne, idet det så bør overvejes, at lade reguleringen ske i vedtægterne eller være besluttet på generalforsamlingen. Det gælder især, hvis reguleringen skønnes at være indgribende for det enkelte medlem. Fx ved ekstraordinære indbetalinger af en vis størrelse til foreningen.
I vedtægterne under formål skal det sikres, medlemmernes fælles interesse alle er beskrevet. Det gælder særligt om vejvedligeholdelse, men også vedrørende vejarrangementer og andet.
Ad. 2 Medlemspligt
Med medlemspligt af en grundejerforening følger en begrænsning i, hvilke beslutninger der kan træffes i foreningen. Som følge af, at man er tvunget ind i foreningen og ikke kan melde sig ud, vil en lang række beslutninger ikke blot kræve det sædvanlige 2/3 flertal, som eksempelvis gælder for vedtægtsændringer, men faktisk kræve 100 % tilslutning – også selvom en beslutning umiddelbart fremstår som fremmende for medlemmernes fælles interesse (som mange grundejerforeningsvedtægter har i deres formålsbestemmelse).
Ved verificering af medlemspligten tages der udgangspunkt i forenings- og udstykningsservitutter, lokalplaner og byplanvedtægter, hvis sådanne findes. I nogle situationer kan en medlemspligt også statueres via oplysninger i salgsmateriale og købsaftale samt køberens efterfølgende ageren. I situationer kan det vise sig nyttigt, at få en advokat til at afklare et udestående om medlemspligt.
Ad. 3 Regler og retningslinjer
I forbindelse med beslutning om regler og retningslinjer skal man også være opmærksom, at man i processen ikke går videre end proportionalitets-, gennensigtigheds- og ligebehandlingsprincippet hjemler grundlag for. Reglerne tager afsæt i reglerne gældende for offentlige myndigheder, i tilpasset form, herunder også om mindretalsbeskyttelse.
Generelt for regler og retningslinjer gælder, at jo mere indgribende og detaljerede, de er, desto større krav til ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet og saglighed.
Ad. 4 Hvem ejer egentlig vejene (private fællesveje) i foreningerne?
Private fællesveje har en vejejer og en vejberettiget. Det fremgår ikke af privatvejlovens definitionskapitel, hvad en vejejer egentlig er. Privatvejslovens kapitel 7 om gravearbejder fastslår dog, at ”vejejerens” tilladelse skal indhentes..I forvaltningen af private fællesveje er det ejeren af den ejendom, vejen ligger på, der er vejejeren og dermed har dispositionsretten på vejen.
I vejledning om ”Private Fællesveje”, udgivet af lokaludvalg i Københavns kommune i 2015, med tillæg 2. udgave, november 2019 er omtalt en række ting vedrørende lovgivningen og forvaltningen af private fællesveje. Vejledningen er bl.a. at finde her på SGF ’s hjemmeside.
Ad. 5 Bestyrelsen og ansvar
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, jfr. vedtægterne. Det er som regel også i vedtægterne beskrevet, hvordan bestyrelsen forholder sig og forestår de opgaver, som er pålagt den i henhold til vedtægterne samt beslutninger på generalforsamlingen. I reglen fastsætter bestyrelsen selv sin forretningsorden.
Når det gælder bestyrelsesansvar i en grundejerforening, så gælder dansk rets almindelige regler og retspraksis, herunder også erstatningsansvar. Der er ingen ”foreningslove”, der sætter rammer for ansvar. Et bestyrelsesmedlem kan blive erstatningsansvarlig for en retsstridig, tabsvoldende disposition, der kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom. Fx hvis en kasserer render med kassen. Højesteret har dog i en dom om bestyrelsesansvar fastslået, at en grundejerforenings bestyrelse ikke skal måles op imod en professionel erhvervsbestyrelse, når det gælder bedømmelsen af ansvaret.
Generelt for en bestyrelse i en grundejerforening har den pligt til at handle i foreningens interesse, der almindeligvis ikke drives erhvervsmæssigt. Ved ansvarsudmåling indgår også, at en bestyrelse i en grundejerforening sædvanligvis vælges blandt foreningens medlemmer og ikke udgør en professionel stab.
Ansvarsmæssigt bliver det dog mere og mere almindeligt, at foreningerne tegner en bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, idet nogle opgaver i foreningerne – fx anlægs- og vejrenoveringsopgaver – bliver af en størrelsesorden, som gør, at det er betimeligt at tegne en ansvarsforsikring for foreningen. I den sammenhæng har SGF en kollektiv udgave af en ansvarsforsikring, som tilbydes medlemsforeningerne at tegne. Ca. 2/3 af vores medlemmer har tegnet ansvarsforsikringen. Forsikringen er omtalt her på hjemmesiden.
Ad. 6 Hæftelse og prokura
Hvad angår hæftelse er det i almindelighed foreningen som juridisk enhed, der over for 3. mand i varetagelsen af foreningens formål hæfter med sin formue. Det gælder også, selvom vedtægterne ikke udtrykkeligt nævner dette.
Prokura kan udstedes i overensstemmelse med vedtægterne og tegningsreglerne og i henhold til de almindelige retningslinjer for udstedelse af fuldmagter.
Afslutning
Ovenstående sammendrag er forfattet af SGF. Måtte dette giver anledning til spørgsmål af juridisk karakter er medlemsforeningers bestyrelser velkommen til at kontakte: Advokat Morten Mark Østergård, Buus/Mark Advokatfirma, tlf.: 46302030 E-mail:
Med venlig hilsen
For SGF
Erhardt Franzen, formand