Efter flere forudgående møder, der dog ikke er refererede, mødtes en kreds af grundejere den 23. juni 1882 på Røde Kro for at stifte Sundbyernes Grundejerforening.

Som det som regel sker blev det nogle af initiativtagerne, der kom til at danne den første bestyrelse. Medlemskontingentet blev fastsat til 5 kr. om året. Allerede kort tid efter talte man om at få eget kontor.

Foreningens første initiativ var at rette en henvendelse til Tårnby sogneråd om at få opstillet 2 pissoierer på Amagerbrogade. Sognerådet bevilgede et, men på en efterfølgende generalforsamling blev der rejst megen kritik af placeringen.

Der er omhyggeligt refereret, hvad medlemmerne fik efter generalforsamlingen. I meget lang tid var det forloren skildpadde, oksesteg, smør, brød, ost, øl og snaps for 2 kr. pr. kuvert.

Da man i 1898 blev uvenner med værten på Røde Kro, der ikke længere ville have foreningen, skiftede man til Stjernekroen. At det ikke har været et helt dårligt skifte, forstår man når man ser, at man nu gik over til at få kogt laks med hollandaise, høns i champignon, smør, ost, brød, øl og snaps og senere punch for de 2 kr.

Efter successen man havde med sin første henvendelse til sognerådet, henvendte man sig allerede året efter for at få bevilget 2 trommer, én til hver af Sundbyerne til at gøre brandalarm med.
Men nu hjælper det ikke meget at lade trommerne gå, hvis resten ikke er i orden, så derfor indeholdt denne ansøgning også ønsket om, som det hed, en bedre befordring af brandsprøjterne til brandstedet.

Men hvad hjælper det hele, hvis der ikke er vand, så man ansøgte også om brandposte med rigeligt vand. Og sidst, endelig om uniformer til officererne.

Når der i dag klages meget over den offentlige sektor så er dette ikke et nyt problem, for allerede i 1882 klagede bestyrelsen over, at det ofte kunne knibe med at få fastsat byggelinier, hvad der sinkede byggeriet.

Det er naturligt at bommene har været et af de problemer, der har beskæftiget foreningen meget.
Man går endog i 1909 så vidt at man skriver til vognmandsforeningen, at man kan undgå at betale bompenge ved at køre ad Amager Fælledvej og Brigadevej.

Det virker næsten grotest, når man læser, at i 1897 var man så utilfreds med postbesørgelsen, at man skrev til generalpostdirektøren for at få en 4. daglig ombæring, som man havde mange steder, og at første postkassetømning blev klokken 5 om morgenen.
Af svaret fremgår, at man accepterer ønsket om tømning kl. 5 morgen, men af økonomiske grunde, kan man på nuværende tidspunkt ikke imødekomme ønsket om en ombæring mere.

1 1895 var der tale om at forlænge sporvognslinien ud ad Amagerbrogade, og bestyrelsen brugte mange kræfter på at undgå dampsporvogne. Men allerede i 1893 havde man fået godkendt en ansøgning om 5 øre takst fra Bommen til Amagerport, men ikke omvendt.

1 1897 havde man i forbindelse med forlængelsen til Augustagade en heftig debat om skinnernes placering. Om de skulle ligge i venstre eller højre side eller midt på Arnagerbrogade.

Og i 1898 indsender man en alvorlig klage over driften, idet man, som der står, kan komme til at vente både 3 og 5 minutter på en sporvogn.

Grunden hertil er efter foreningens opfattelse, at ledelsen ikke er energisk nok overfor funktionærerne, idet man mere end antyder, at de driver den af ved endestationen. Man går endog så vidt at man får nogle medlemmer til forskellige steder på ruten at kontrollere driften en hverdag og dels en helligdag.

Da man i 1903 behandlede et spørgsmål om en ringsporvogn besluttede bestyrelsen at anskaffe et kort over København.

Det overdrages højtideligt et bestyrelsesmedlem at købe det eller som der står i referatet: ”Kaptajn Kjær blev enstemmigt valgt til at forestå indkøbet”

Udskillelsen fra Tårnby optog i 1893 både bestyrelsen og medlemmerne meget, bl.a. i spørgsmålet om, hvem der skulle sidde i det nye sogneråd. Der kom mange personlige angreb frem på møderne

Man fik dog også tid til at behandle et andragende fra Københavns kommune om at oprette et latrinlager på Amager øster strand. Ifølge protokollen udtalte formanden, at der burde gøres alt for at forhindre at Københavns overflødighed udførtes til Sundbyerne.

Havde udskillelsen af Tårnby sat sindene i kog, så var det for intet at regne mod, hvad der skete i forbindelse med indlemmelsen i København, der blev en kendsgerning 1. januar 1902.

Det fortsatte i flere år og det var blandt andet erstatningen, der optog sindene meget.

Om det har haft nogen indflydelse, at man talte om en husskat der for Sundbyerne skulle beløbe sig til 40.000 kr. er svært at sige, men man var oprørt herover. Grunden til denne skat var, at kommunen ikke kunne klare de stigende udgifter for den skatteprocent på 3, som man udskrev.

Som et andet besparelsesforslag var der tale om at lukke politistationen om natten, hvad der foranledigede foreningen til at prostere på det skarpeste mod noget så uhørt.

Det fremgår ikke af protokollerne, hvor mange medlemmer der var fra starten, men det har været ca. 20. Man var fra starten meget aktiv for at få nye medlemmer, så allerede i 1883 behandlede man på et bestyrelsesmøde optagelse af 78 medlemmer, så medlemstallet ville komme op på 100. Et bestyrelsesmedlem var betænkelig ved den store tilgang, hvad der ved generalforsamlingen kort tid efter viste sig berettiget, da man måtte konstatere, at 7 allerede havde meldte sig ud, og at 4 havde indmeldt sig ved en fejltagelse.

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen måtte man konstatere, at også formanden var valgt ved en fejltagelse, så skatteopkræver Theisen nedlagde formandshvervet, som man netop havde valgt ham til, og den tidligere formand, damaskvæver Petersen, måtte genindtræde.

Allerede i 1882 havde man luftet tanken om at få eget kontor uden at det var blevet til noget.

Men 1. januar åbnede foreningen sit eget kontor pÅ Amagerbrogade 37. Huslejen androg 650 kr. om året og på det første bestyrelsesmøde i de nye lokaler, vedtog man at anskaffe et bord, en telefon med en abonnementspris på 48 kr., et stempel, et skilt og en servante samt lade inventaret forsikre for 1000 kr. Sekretæren fik en årsløn på 650 kr.

1 1905 overvejede man meget seriøst at anskaffe en skrivemaskine og man kom så til, at formanden skulle have en på prøve.
Det blev opgivet, da bestyrelsen ikke fandt, at det blev tydeligere af den grund.

Ved foreningens start i 1882 blev årskontingentet fastsat til 4 kr. pr. år. Få år efter blev det fra nogle medlemmer foreslået, at det skulle nedsættes til 2 kr., hvad der dog blev forkastet.

1 1909 foreslår bestyrelsen en kontingentforhøjelse til 6 kr. årligt, hvad man skulle synes var rimeligt, da kontingentet ikke havde været forhøjet i 27 År. Da der ikke var mødt tilstrækkeligt med medlemmer, måtte der afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev forkastet.

Først 5 År senere vovede bestyrelsen igen at komme med forslag om kontingentforhøjelse, denne gang til 5 kr. Husejer Gnutzmarm anbefalede det varmt, for som han sagde: ªDet er rart at have rigeligt i kassen.

Det er ikke fordi der findes referater om særlig mange fester, men med den mødeaktivitet der var, kunne det vel selv dengang knibe med tiden.

Den første tur man foretog foregik i 1885, hvor man tog med vogn til Kastrup og derfra med båd til Saltholm. Der findes ingen referater eller oplysninger iøvrigt om turen, men da bestyrelsen nogle år senere foreslår en tur til Roskilde, og at foreningen skal betale befordringen for alle medlemmer, blev det nedstemt, da man som et medlem sagde, kunne risikere at gå fallit, hvis alle kom.

1 1907 bemyndiger generalforsamlingen bestyrelsen til at bruge de midler der er nødvendige for at fejre 25 Års jubilæum. men for at sikre sig tilføjes det dog ikke over 500 kr.
Det eneste man ved om denne fest er, at den blev afholdt i Cyklistpavillonen, og af det næste regnskab fremgår, at bestyrelsen holdt budgettet, idet der var brugt 475,31 kr.
Ved samme lejlighed fik foreningen forøvrigt sit første æresmedlem, particulier Kragh. Derimod er der mere om 60 års jubilæet.
Der deltog 160 i en festmiddag. Prisen pr. kuvert var 15 kr., hvoraf foreningen betalte de 5 kr. Desværre fremgår det ikke, hvad man fik at spise, men festen blev afholdt i Markmannsgade, og den store sal var smukt pyntet med bøgegrene.
Der var lavet kunstigt Sct. Hans bål eller som der står i protokollen:
”Midt på gulvet var opsat et veritabelt Sct, Hans bål, der meget snedigt tændes ved indbyggede projektører suppleret med rødlys. Overborgmesteren holdt båltalen, der var optræden af tenorsanger Alfred Berthelsen og af Elga Olga Svendsen. Og så var der bal bagefter.

75 og 90 Års jubilæerne blev begge fejret med receptioner.

1. maj 1916 holdt man et velbesøgt møde om den kommende lejelovgivning.
Bølgerne gik højt og man diskuterede meget seriøst mulighederne for at anlægge en rigsretssag, men allerede den 14. juni samme år, indstillede man de første huslejenævnsmedlemmer.

De kommende 2 år blev stort set brugt til at behandle lejeloven i og specielt hvorledes man kunne komme af med den.

Allerede i 1915 havde man haft en henvendelse fra overretssagfører Heise, der ejede en ejendom i Lyongade, idet han anmodede foreningen om bistand, da hans lejere havde dannet en forening for at få lejen nedsat, og hvis ejeren ikke ville det, da at hindre, at han fik lejet sine lejligheder ud.

Den 29. januar 1918 behandlede man et opråb som indenrigsministerens arbejdsudvalg udsendte for at afhjælpe den store arbejdsløshed.
Formanden mente man skulle følge opfordringen, så vidt det var muligt, men fremhævede at det var meget vanskeligt på grund af den karrige husleje, ejerne fik.
Et medlem fremhævede, at det var umuligt, da ingen ejer havde overskud af sine ejendomme.

Allerede kort tid efter foreningens start begyndte man at tale om eget hus. Første gang i 1887 da man ikke længcrc var velset i Røde Kro.

1900 gennemgik man nogle tegninger man havde fået lavet til et foreningshus, men det strandede på, at man ikke kunne blive enige om placeringen.

I 1918 ser man igen på hus. Senere så man dels på ejendommen Belgiensgade 8 og på 2 ejendomme på Amagerbrogade.
I 1928 starter man byggefonden. Samme år ser man på andre lokaler, da den ejendom man har kontorer i skal nedrives.
Der foreligger et konkret tilbud om at leje en 3 1/2 værelses lejlighed på Amagerbrogade til en årlig leje på 1700 kr., hvor man kunne fremleje en del af lejligheden.
Bestyrelsen turde imidlertid ikke binde an med så stor en udgift. Sekretæren fik stadig 650 kr. om Året, men telefonen var nu steget til 135 kr.

Man må stort set sige, at der gennem alle år har været et godt samarbejde med de øvrige grundejerforeninger.

1 1902 var samarbejdet med Kjøbenhavns Grundejerforening nær gået i stykker. Man var blevet enige om at medlemmerne skulle have Grundejer Tidende, der blev udgivet af KG. I den anledning udbad KG sig foreningens medlemsliste, hvad der jo var nødvendigt.
Men pludselig opdagede man i Sundbyerne, at KG benyttede den til at hverve medlemmer efter, og da det kom frem, at der til formålet var ansat en provisionslønnet agent var der nærmest oprør i Sundbyernes Grundejerforening.

Efter de allerførste år har det været et kendetegn, at bestyrelsesmedlemmerne sad i en lang årrække. Da tømrermester Engel gik af, havde han været formand i 25 Âr.

Men i 1961 sprang der en bombe på generalforsamlingen.
Formanden Einar Jørgensen, der havde siddet i bestyrelsen i 40 år, aflagde sin beretning uden noget unormalt. Da man kom til valg meddelte han, at han ikke ønskede genvalg, da han følte en vis kulde i bestyrelsen, men han anmodede medlemmerne om at vælge Børge Petersen.

Da ikke engang bestyrelsen vidste noget om denne beslutning, kom det, som der står i referaterne, som en overraskelse ingen havde ventet. Efter at forvirringen havde lagt sig suspenderede man generalforsamlingen i 10 minutter, for at bestyrelsen kunne forhandle. Einar Jørgensen stod fast på sin beslutning.

Lige efter befrielsen havde man et stort møde om tunnelbane til Amager.

I 1949 taler formanden for fællesforeningen, snedkermester Laur. Hansen om grundejernes stilling. Det må have været et godt møde, for i lokalpressen lød overskrifterne: Grundejerne er blevet uanstændigt behandlet ene af alle samfundsklasser.

1 1963 forsøgte man at oprette en industrisektor i foreningen. Der var forsåvidt god tilslutning fra industrien, men det strandede på, at generalforsamlingen forkastede de fornødne vedtægtsændringer.

Det var et lille udpluk af de referater, som er i de protekoller, som går helt tilbage til foreningens start i 1882.
Historien, som du lige har læst, om Sundbyernes Grundejerfællesskab, blev skrevet i forbindelse med foreningens 100 års jubilæum, så derfor slutter denne del af historien af naturlige grunde i 1982.

De efterfølgende år har foreningen bestemt også været aktiv, men har også ført en lidt omtumlet tilværelse.

På et tidspunkt havde Sundbyernes Grundejerfællesskab købt en ejerlejlighed på Amagerbrogade nær ved Tingvej. Lejligheden blev sat i stand, og pludselig fik foreningen et godt købstilbud på lejligheden. Denne blev solgt til en god pris, hvilket faktisk var grundlaget for den formue, som foreningen har i dag.

Derefter købte foreningen en erhvervsandelslejlighed på Amagerbrogade 85, 2.tv. Denne lejlighed blev indrettet med kontorer og mødelokaler. Kontoret var til daglig bemandet af foreningens daværende formand, arkitekt Erik Overgaard, som var gået på pension, og derfor havde lidt ekstra fritid til at tage sig af foreningsarbejdet. Der var kontortid daglig mellem 10.00 – 14.00

I Sundbyernes Grundejerforening var medlemmerne sammensat af grundejere, parcelhusejere, andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger, udlejningsejendomme samt Bella Centret mv. På et tidspunkt i midten af halvfemserne blev strukturen ændret i Københavns Grundejerforening, som var blevet omdøbt til Ejendomsforeningen Danmark Nu ville man herfra overtage alle interesser for udlejningsejendomme.

Mange af vore medlemmer blev direkte medlemmer i Ejendomsforeningen, og havde derfor ikke lyst til også at være medlem af Sundbyernes Grundejerforening. Derfor måtte foreningen finde andre former for medlemmer. Grunden hertil blev den nuværende foreningsform, hvor vi betegner foreningen som en paraplyorganisation for grundejere og for grundejerforeninger i København S og Amager. Vi er gået sammen for i fællesskab at få bedre tilbud og priser på brøndrensning, vejvedligeholdelse og meget mere.

Da foreningens formand Erik Overgaard trak sig tilbage, blev bestyrelsen enig om, at ingen af os havde tid til at være på foreningens kontor i dagtimerne, så al kontakt foregår herefter pr. telefon. Behovet er heller ikke det samme, som dengang der var mange udlejere med i foreningen.
Det har så betydet, at den 140 m2 store andelslejlighed på Amagerbrogade 85, til en månedlig husleje på lidt over kr. 7.000,00 ikke længere er nødvendig at have, når bestyrelsen ”kun” holder møde én gang om måneden. Det blev derfor besluttet i overensstemmelse med en generalforsamlings godkendelse i år 2000, at sælge andelslejligheden og købe en lille ejerlejlighed på Englandsvej 10. Efter nogle ganske få år vil den meget lave husleje alene tjene sig ind på, hvad vi har haft af udgifter i forbindelse med salget og flytningen.

Her ved indgangen til 2003, er der nu flere end 50 grundejerforeninger tilsluttet det fælles samarbejde gennem Sundbyernes Grundejerforening. I kraft af så mange står sammen, har foreningen opnået gode aftaler til gavn for alle de tilsluttede grundejere.
Ind over 2003 og frem, vil arbejdet med at forene endnu flere grundejere blive intensiveret, for derigennem at styrke grundejersamarbejdet på Amager. Vi ser frem til at få etableret endnu flere favorable tilbud inden for energiforsyning, vejvedligeholdelse, renovation, håndværkertilbud, forsikring mv.

Derudover afholdes der fællesmøder efter behov. Her udveksles erfaringer, gode som dårlige, og der informeres om evt. nyt fra div. myndigheder eller andet som har indflydelse på det at eje fast ejendom, hvortil der ofte hører en masse pligter.
Foreningen udgiver 2 – 4 gange om året et lille nyhedsbrev til sine medlemmer.
Sidst men ikke mindst, så er foreningen blevet medlem af Sundby Lokalråd.

I år 2005 skifter foreningen navn til Sundbyernes GrundejerFællesskab – Fællesskab er et mere dækkende navn til foreningens virke.

De næste linjer skrives i foråret 2011 og der er løbet meget vand i åen siden 2003.

Københavns Kommune har opsagt alt samarbejde om vejvedligeholdelse og har overgivet denne opgave 100% til grundejerne selv.
Det har betydet, at hver forening nu selv må sørge for at kontakte entreprenører og føre tilsyn med vedligeholdelsesarbejdet. En overmådelig ansvarsfuld opgave som nu er helt overladt til frivillige amatører på dette felt.
Det fik en af de aktive bestyrelsesmedlemmer i SGF, Palle Wraae, til at foreslå der blev udarbejdet en manual til vejvedligeholdelse målrettet mod foreningsbestyrelser, så de ikke var helt ladt i stikken om hvem, hvad, hvor og hvordan.
Samtidig foreslog Palle også, at der blev foretaget en udbudsforretning og indgået en overordnet fælles aftale om vejvedligeholdelse, som alle SGF’s medlemmer kunne benytte sig af, hvis de skulle have vedligeholdt deres vej og fortov.

Et meget stort arbejde blev igangsat, og efter knap 2 års anstrengelser blev der i året 2005, til alle SGF’s medlemmer, udgivet en manual, som også var blevet godkendt af vejmyndighederne. På næsten samme tid blev der også indgået en aftale med NCC Roads om vejvedligeholdelse

Inden længe blev vejmanualen kendt i det meste af København, og her opsnappede en medarbejder fra Dansk Standard denne information og kontaktede SGF med forslag om at indgå aftale om at lade manualen blive til en Dansk Standard publikation til udgivelse på landsplan.
Sådan blev det, og SGF kunne i 5 år derefter indhøste royalty af salget, og fik på den måde dækket nogle af sine tidligere udgifter ind.
Desværre nåede Palle Wraae ikke helt at opleve denne succes, idet Palle pludselig døde kort tid derefter.

Sidenhen blev medlemstilbuddene udvidet til også at omfatte fælles aftale om rensning af vejbrønde, gratis advokatrådgivning, forsikringsaftale som sikrer det enkelte medlem i bestyrelsen mod at blive draget personligt til økonomisk ansvar ved evt. sagsanlæg, samt forsikring mod underslæb mv. Bredbåndsforum blev etableret med tilbud om særlige prisfordele for en hel forening.

I efteråret 2007 afholdt foreningen sit 125 års jubilæum på Dragør Fort.

Udviklingen i København har betydet etablering af en række lokaludvalg rundt om i de forskellige bydele. Amager har i den forbindelse fået 2 lokaludvalg. Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg.
Sundbyernes Grundejerfællesskab har ved aktiv indsats fået en plads i dem begge.

I marts 2009 lykkedes det også SGF at få en plads i bestyrelsen i Dong Energy A/S.
Den tabte vi desværre i efteråret 2010 ved et nyt fremskyndet valg pga. organisatoriske ændringer i Dong Energy A/S.
Vi er ellers mange grundejere i København, men sofavælgerne lod pladsen gå til anden side.

Der tilbydes nu også kurser i foreningsledelse og der arrangeres virksomhedsbesøg mv.

Foreningen er meget aktiv og antallet af foreningsmedlemmer er i 2010 nu på 100 som på denne måde repræsenterer mere end 5.000 husstande.

Den efterfølgende historie om SGF kan læses i referaterne af generalforsamling her på hjemmesiden.

Forfatter: Svend Vexby