Uddybning vedrørende deponerings-/sikkerhedsstillelsesordning ved byggeri
Valgmøde for grundejerforeninger torsdag den 23. oktober 2025 i Valby
Bladmagasinet ‘Grundejeren.dk’, nr. 61, september
September-udgaven af bladmagasinet ‘Grundejeren.dk’ er nu på gaden og sendt til SGF-medlemmer på e-mail. Udgaven indeholder en række interessante artikler med relevans for grundejerforeninger i København. Det gælder bl.a. vedrørende Københavns Kommunes drøftelser af spørgsmålet om udvikling i villa- og parcelhusområder i kommunen, håndtering af gravearbejde på de private fællesveje i forbindelse med kabel- og rørføringer samt vedrørende installering af ladestandere.
Deponerings-/sikkerhedsstillelsesordning ved byggeri
I bladmagasinet Grundejeren.dk har SGF på side 24 en artikel om de drøftelser, som foreningen har haft om udfordringer i grundejerforeninger. Det drejer sig især om manglende udbedring af skader på vej og fortov i forbindelse med byggeri på parceller – og spørgsmålet om at indføre en ordning med deponering eller sikkerhedsstillelse. En juridisk gennemgang viser, at en sådan ordning kræver hjemmel i foreningens vedtægter. For at en ordning, hvor der deponeres et beløb af en vis størrelse, kan besluttes, skal der derfor være det nødvendige flertal på en generalforsamling. Det skal samtidig ses i lyset af, at der i de fleste grundejerforeninger er medlemspligt.
På det foreliggende grundlag henviser vi derfor til, at man søger juridisk assistance ved etablering af en deponeringsordning, se artiklen i magasinet.
Valgmøde om ”Fremtiden for Københavns villa- og parcelhuskvarterer”
Valgmødet, der holdes den 23. oktober 2025 kl. 19 i Maskinhallen, Transformerstationen, Gl. Køge Landevej 18 i Valby, er nærmere omtalt på side 6 i magasinet. Mødet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig her.
SGF opfordrer medlemsforeningerne til at deltage på valgmødet. En række partispidser fra Borgerrepræsentationen deltager med indlæg og svarer på spørgsmål og kommentarer fra deltagerne.
Valgmøde om ”Fremtiden for Københavns villa- og parcelhuskvarterer”
Sammendrag af advokatindlæg om grundejerforeningernes organisatoriske kræfter
Trafik- og Byrumsplan Amager
I løbet af de seneste par år har der været iværksat arbejde på en fremadrettet trafik- og byrumsplan for Amager (Københavns Kommune). Arbejdet finder sted i et tæt samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen på Rådhuset og de 2 lokaludvalg (Øst og Vest) på Amager. Arbejdet går ud på, at finde løsninger på, hvordan man bedre kan håndtere de betydelige og øgede trafikmængder på Amager, prioriteret i retning af, at folk anvender cyklen eller den offentlige transport i hverdagen i stedet for bilen. I en forbindelse er også de store jord- og byggematerialetransporter på langs af Øen en stor trafikal udfordring på Amager. Det gælder ikke mindst transporterne af jord til Lynetteholmen.
Med det formål at orientere om gangen i arbejdet med trafik- og byrumsplanen, der også berører villa- og parcelhusområder, samt høre om borgernes holdning til planen arrangeres 2 såkaldte dialogmøder – henholdsvis i Amager Øst og Amager Vest.
Mødet i Amager Øst er onsdag den 10. september 2025 kl. 17:00 – 19:30 på Kofoeds Skole, Nyrnberggade (Cafe Himmelblå, 3. sal)
I Amager Vest er mødet torsdag den 11. september 2025 kl. 17:00 – 19:30 i Væksthuset, Løvstikkevej 69, Amager (i salen).
Dagsorden for begge møder er:
Velkomst v/ forperson for Lokaludvalg
Baggrunden for arbejdet med trafik- og byrumsplanen v/Kommunen
Arbejdsprocessen for planarbejdet v/rådgiver
Oplæg med tanker om Trafik- og Byrumsplan v/rådgiver
Afsluttende drøftelse/spørgsmål og sandwich
Møderne er åbne for alle. Det er gratis at deltage. Ingen tilmelding.
Valgmøde om ”Fremtiden for Københavns villa- og parcelhuskvarterer”
Mødet afholdes torsdag den 23. oktober 2025 kl. 19 – 21 i Maskinsalen, Transformerstationen, Gl. Køge Landevej 18, Valby.
Mødet er åbent for alle. Det er gratis at deltage, men der skal ske tilmelding til her.
Valgmødet er arrangeret af paraplyforeningen Grundejeren.dk og omhandler spændende indlæg af fagpersoner samt efterfølgende drøftelser og diskussion med repræsentanter for alle politiske partier, der stiller op til kommunalvalget i København den 18. november 2025.
Villa- og parcelhusområderne vil i de kommende år være genstand for øget opmærksomhed i boligpolitisk sammenhæng. Det være sig i forbindelse med spørgsmål om bebyggelsestæthed, beskatning samt trafik og parkering.
Sammendrag af advokatindlæg om grundejerforeningernes organisatoriske kræfter
Indlægget blev holdt af advokat Morten Mark Østergaard på SGF’s generalforsamling i april 2025. Det satte fokus på de praktiske og organisatoriske udfordringer, som grundejerforeningerne står overfor i dag og i morgen. Med udgangspunkt i vedtægter, retningslinjer, forretningsorden, prokurabestemmelser og forvaltningsmæssig kompetence blev der givet et overblik over, hvordan foreningerne kan styrke deres fundament og stå bedre rustet til at møde samfundets krav. Indlægget tog udgangspunkt i følgende emner:
Vedtægter og andre regler
Medlemspligt
Regler og retningslinjer
Hvem ejer vejene?
Bestyrelse og ansvar
Hæftelse og prokura
Ad. 1 Vedtægter og andre regler
Der er her tale om foreningens vedtægter, ordensregler og andre regler, der udformes og besluttes af generalforsamlingen. I visse situationer kan beslutning om regler ligge i bestyrelsen; men så har de ikke helt samme ubetingede gyldighed, som hvis de er besluttet af generalforsamlingen.
Vejledninger/retningslinjer er i reglen besluttet i bestyrelsen, da de mere tjener som anvisninger i foreningen og dagligdagen og dermed lettere kan ændres. Her kan der også være tale om begreber som praksis og sædvaner.
Vedtægterne, som er foreningens grundlov, har 2 hovedfunktioner: 1) Indadtil regulering af medlemmernes indbyrdes forhold. Hvordan skal man som medlem opføre sig og 2) Fællesskabets ”ansigt” udadtil med tegningsregel, hæftelse mv.
For alle andre skriftlige regelsæt skal man være opmærksom på, om der er tale om en regulering udover vedtægterne, idet det så bør overvejes, at lade reguleringen ske i vedtægterne eller være besluttet på generalforsamlingen. Det gælder især, hvis reguleringen skønnes at være indgribende for det enkelte medlem. Fx ved ekstraordinære indbetalinger af en vis størrelse til foreningen.
I vedtægterne under formål skal det sikres, medlemmernes fælles interesse alle er beskrevet. Det gælder særligt om vejvedligeholdelse, men også vedrørende vejarrangementer og andet.
Ad. 2 Medlemspligt
Med medlemspligt af en grundejerforening følger en begrænsning i, hvilke beslutninger der kan træffes i foreningen. Som følge af, at man er tvunget ind i foreningen og ikke kan melde sig ud, vil en lang række beslutninger ikke blot kræve det sædvanlige 2/3 flertal, som eksempelvis gælder for vedtægtsændringer, men faktisk kræve 100 % tilslutning – også selvom en beslutning umiddelbart fremstår som fremmende for medlemmernes fælles interesse (som mange grundejerforeningsvedtægter har i deres formålsbestemmelse).
Ved verificering af medlemspligten tages der udgangspunkt i forenings- og udstykningsservitutter, lokalplaner og byplanvedtægter, hvis sådanne findes. I nogle situationer kan en medlemspligt også statueres via oplysninger i salgsmateriale og købsaftale samt køberens efterfølgende ageren. I situationer kan det vise sig nyttigt, at få en advokat til at afklare et udestående om medlemspligt.
Ad. 3 Regler og retningslinjer
I forbindelse med beslutning om regler og retningslinjer skal man også være opmærksom, at man i processen ikke går videre end proportionalitets-, gennensigtigheds- og ligebehandlingsprincippet hjemler grundlag for. Reglerne tager afsæt i reglerne gældende for offentlige myndigheder, i tilpasset form, herunder også om mindretalsbeskyttelse.
Generelt for regler og retningslinjer gælder, at jo mere indgribende og detaljerede, de er, desto større krav til ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet og saglighed.
Ad. 4 Hvem ejer egentlig vejene (private fællesveje) i foreningerne?
Private fællesveje har en vejejer og en vejberettiget. Det fremgår ikke af privatvejlovens definitionskapitel, hvad en vejejer egentlig er. Privatvejslovens kapitel 7 om gravearbejder fastslår dog, at ”vejejerens” tilladelse skal indhentes..I forvaltningen af private fællesveje er det ejeren af den ejendom, vejen ligger på, der er vejejeren og dermed har dispositionsretten på vejen.
I vejledning om ”Private Fællesveje”, udgivet af lokaludvalg i Københavns kommune i 2015, med tillæg 2. udgave, november 2019 er omtalt en række ting vedrørende lovgivningen og forvaltningen af private fællesveje. Vejledningen er bl.a. at finde her på SGF ’s hjemmeside.
Ad. 5 Bestyrelsen og ansvar
Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, jfr. vedtægterne. Det er som regel også i vedtægterne beskrevet, hvordan bestyrelsen forholder sig og forestår de opgaver, som er pålagt den i henhold til vedtægterne samt beslutninger på generalforsamlingen. I reglen fastsætter bestyrelsen selv sin forretningsorden.
Når det gælder bestyrelsesansvar i en grundejerforening, så gælder dansk rets almindelige regler og retspraksis, herunder også erstatningsansvar. Der er ingen ”foreningslove”, der sætter rammer for ansvar. Et bestyrelsesmedlem kan blive erstatningsansvarlig for en retsstridig, tabsvoldende disposition, der kan tilregnes som forsætlig eller uagtsom. Fx hvis en kasserer render med kassen. Højesteret har dog i en dom om bestyrelsesansvar fastslået, at en grundejerforenings bestyrelse ikke skal måles op imod en professionel erhvervsbestyrelse, når det gælder bedømmelsen af ansvaret.
Generelt for en bestyrelse i en grundejerforening har den pligt til at handle i foreningens interesse, der almindeligvis ikke drives erhvervsmæssigt. Ved ansvarsudmåling indgår også, at en bestyrelse i en grundejerforening sædvanligvis vælges blandt foreningens medlemmer og ikke udgør en professionel stab.
Ansvarsmæssigt bliver det dog mere og mere almindeligt, at foreningerne tegner en bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, idet nogle opgaver i foreningerne – fx anlægs- og vejrenoveringsopgaver – bliver af en størrelsesorden, som gør, at det er betimeligt at tegne en ansvarsforsikring for foreningen. I den sammenhæng har SGF en kollektiv udgave af en ansvarsforsikring, som tilbydes medlemsforeningerne at tegne. Ca. 2/3 af vores medlemmer har tegnet ansvarsforsikringen. Forsikringen er omtalt her på hjemmesiden.
Ad. 6 Hæftelse og prokura
Hvad angår hæftelse er det i almindelighed foreningen som juridisk enhed, der over for 3. mand i varetagelsen af foreningens formål hæfter med sin formue. Det gælder også, selvom vedtægterne ikke udtrykkeligt nævner dette.
Prokura kan udstedes i overensstemmelse med vedtægterne og tegningsreglerne og i henhold til de almindelige retningslinjer for udstedelse af fuldmagter.
Afslutning
Ovenstående sammendrag er forfattet af SGF. Måtte dette giver anledning til spørgsmål af juridisk karakter er medlemsforeningers bestyrelser velkommen til at kontakte: Advokat Morten Mark Østergård, Buus/Mark Advokatfirma, tlf.: 46302030 E-mail:
Den 24. April 2024 havde SGF generalforsamling, hvor en række emner og spørgsmål om grundejerforeninger og private fællesveje blev drøftet. Nogle af disse emner er uddybet i denne Nyhedsmail og drejer sig om:
Udrulningen af kommunens affaldssorteringspunkter på private fællesveje
Uautoriserede taxaholdepladser
Tung trafik med lastvogne og ødelæggelser på private fællesveje
Udfordringer i grundejerforeninger i forbindelse med byggeri, hvor der anvendes tungt transport- og entreprenørmateriel Ad. 1 Kommunens arbejde med at udrulle (etablere) affaldssorteringspunkter rundt omkring i byen indledtes for et par år siden og man er ikke færdig alle steder endnu. Som det vil huskes, havde SGF en del indvendinger imod de mange indretninger, der var planlagt på private fællesveje, hvor affaldsspørgsmålet stort set var løst ved kildesortering på parcellerne og at sorteringspunkterne, som fortrinsvis ville blive brugt af andre (boligejendomme og forretninger) i nabolaget, ville medføre endnu mere tung og ødelæggende trafik af skraldevogne for tømning af punkterne på de små og smalle veje i grundejerforeningerne. Resultatet af indvendingerne fra SGF var, at Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) flere steder indledte dialog med lokale grundejerforeninger om placering af sorteringspunkter og hvor resultatet flere steder er blevet, at sorteringspunktet er opgivet. Men der er dog stadigvæk steder på private fællesveje, hvor tingene omkring sorteringspunkternes placering og indhold ikke er løst, hvilket kom til udtryk på generalforsamlingen, og det har betydet, at SGF den 30. april 2024 på ny har skrevet til TMF om anliggendet og opfordret til, at kommunen går i dialog lokalt med den stedlige grundejerforening omkring et sorteringspunkts placering og indhold og at man så i fællesskab finder en løsning. Ad. 2 De såkaldte uautoriserede holdepladser/ventepladser for taxaer er blevet et problem flere steder på private fællesveje. Bilerne støjer, trafikken på vejen generes og chaufførerne forurener ved henkastning af affald mv. Problemet er steget i takt med, at parkeringspladser på offentlige veje er blevet færre og at taxaer helst ikke vil holde i lange køer på autoriserede holdepladser. Fx i lufthavnen eller andre trafikknudepunkter. Hidtil har SGF opfordret de berørte grundejerforeninger til at løse problemet lokalt ved at klage til chaufførerne og taxaselskabet og i givet fald også få hjælp fra TMF til at få flyttet de holdende taxavogne. Men da generalforsamlingen fandt, at problemet ikke er løst, ønsker SGF, at få et overblik over problemets omfang. Vi vil derfor gerne anmode om, at besvare denne mail til SGF () om følgende fem spørgsmål:
Hvor holder der taxaer (vejnavn, nr. og forening)
Hvor ofte holder der taxaer (fx hver time/ugedage/måned)
Hvornår og hvor længe (tidsrum på dagen)
Hvor mange taxaer (ca. antal i nævnte tidsrum)
Hvad er problemet (støj, affald trafikgener eller andet) På baggrund af tilbagemeldingerne vil SGF vurdere problemets omfang, og om SGF eventuelt skal rette henvendelse til taxaselskaber og myndighederne om at træffe foranstaltninger til, at taxaer ikke etablerer selvbestaltede, uautoriserede holdepladser på private fællesveje på Amager. Ad. 3 Den tunge trafik er vokset voldsomt på Amager gennem de senere år. De mange boligbyggerier og anlæg på Øen er medvirkende. Det gælder ikke mindst udbygningerne på Nordamager, Fælledby og Lynetteholmen, hvor også jordtransporterne vil tage til i de næste mange år. Som en del af denne udvikling og i effektivitetsøjemed er de store transportkøretøjer også blevet større og større og dermed en tiltagende belastning på vejene i byen. Hvilket også gælder, når der skal leveres byggematerialer og indbo mv. til parcellerne på de små og smalle private fællesveje i grundejerforeningerne. Disse store køretøjer ødelægger vejbane, fortove, fortovshjørner og vejværn og som oftest er det umuligt, at bevise skadevolder og dermed er det fællesskabet på vejen, der hænger på regningen. På sigt er denne situation uholdbar og der må derfor gøres noget for, at forhindre ødelæggelserne. På det generelle plan har de to lokaludvalg på Øen (”Øst” og ”Vest”), sammen med den trafikale afdeling i TMF iværksat et trafikanalysearbejde, der fortrinsvis skal omfatte analyse af den tunge trafiks omfang og vej- og forureningsbelastninger på Amager. I SGF har vi valgt at støtte analysearbejdet. I den sammenhæng har vi også selv gennemført en spørgeundersøgelse i grundejerforeninger langs de store indfaldsveje med tunge jordtransporter, hvor en række foreninger svarede tilbage, om betydelige gener ved den tunge trafik. Det drejer sig især om kødannelse, luft- og støjforurening og risiko for trafikulykke, bl.a. ved børns skoleveje. Skulle der i medlemskredsen i SGF være foreninger, som har erfaringer/forslag til løsninger omkring den tunge trafik, hører vi meget gerne om dem på mail: Ad. 4 En betydelig udfordring ved byggeri på de forholdsvise små grunde i grundejerforeningerne er, at byggepladsen som regel også kommer til at omfatte fortov og i nogle tilfælde også dele af vejbanen ud for ejendommen. Med de tunge køretøjer med leverancer og entreprenørmateriel til byggegrunden kan det ofte ikke undgås, at tilkørslen til byggeriet belaster fortovet og vejbanen voldsomt. For at forebygge skaderne anbefales det, at der udlægges køreplader og at der samtidig med laves en aftale mellem grundejerforeningen og bygherre om, at eventuelle skader på fortov og vejbane skal udbedres og bekostes af bygherre. Her kan fotos af stedet være at anbefale. Til sikring af, at bygherre lever op til tilfredsstillende reetablering efter byggeriet, kan der i grundejerforeninger være besluttet, at der af bygherre skal deponeres et sikkerhedsbeløb af en given størrelse i foreningens pengeinstitut, indtil parterne har fastslået, at eventuelle skader på vej og fortov i forbindelse med byggeriet er udbedret tilfredsstillende. Beløbsstørrelsen fastsættes af grundejerforeningen. En deponeringsordning vil skulle besluttes på en generalforsamling, medmindre kravet fremgår af foreningens vedtægter. For en sikkerhedsskyld vil SGF foranledige en juridisk afklaring vedrørende en mulig standardfremgangsmåde ved beslutning om deponeringsordning og som vi så senere vil orientere om. Med venlig hilsen Bestyrelsen
Kære medlemmer af Sundbyernes GrundejerFællesskab, SGF
Det af By&Havn og PensionDanmark planlagte boligbyggeri ”Vejlands Kvarter” på Amager Fælled ved Vejlands Allé er et kæmpeprojekt, der indeholder mange udfordringer i forhold til omgivelserne i området. Der er tale om en byggegrund på næsten 20 hektar ved Vandrehjemmet, med plads til ca. 2.200 boliger, ca. 5.000 mennesker, en 5-sporet skole, institutioner, butikker, serviceerhverv m.m. og en kolossal trafikforøgelse i området.
Med lokalplan og tilhørende miljørapporter mv. er projektet pt. i borgerhøring indtil den 22. oktober 2020.
Alle lovpligtige spørgsmål og emner for byggeriet er gennemgået og analyseret i høringsmaterialet. Det drejer sig bl.a. om påvirkning og konsekvenser for naturen på Amager Fælled, den forurenede undergrunds (tidligere losseplads) beskaffenhed og påvirkning på byggeriet samt klima- og grundvandspåvirkninger. En betydelig afledt konsekvens af byggeriet er tillige den mertrafik, som kvarteret ifølge planmaterialet vil generere, i særlig grad til Vejlands Allé og omliggende vejnet.
Mertrafikken
Det er i projektmaterialet indgående beskrevet omfanget af den afledte biltrafik. I anlægsperioden drejer det sig om ca. 600 biler (sættevogne, lastbiler, varebiler, arbejdsbiler mv.) pr. dag og når byggeriet står færdigt og beboet, anslås mertrafikken fra kvarteret til at være ca. 5.600 biler i døgnet til Vejlands Allé og omliggende vejnet.
Oveni dette tal skal lægges ca. 4.000 flere biler om dagen til Vejlands Allé og Center Boulevard fra igangværende og planlagte boligbebyggelser mv. ved Bella Centeret og andre områder i Ørestad City Nord. Lagt sammen med de ca. 5.600 biler til/fra Vejlands Kvarter giver det 9.600 flere biler i døgnet i området, og dette antal skal lægges oven i de ca. 30.000 biler, der i dag, under normale omstændigheder kører ad Vejlands Allé samt til de ca. 11.000 biler, der dagligt kører ad Center Boulevard.
Konsekvenserne af mertrafikken
Som led i at løse konsekvenserne af mertrafikken fra Vejlands Kvarter peger rapportmaterialet på en effektivisering af det nuværende ind-/udkørselskryds Vejlands Allé/Center Boulevard og at der indrettes en særskilt envejsudkørsel fra kvarteret med højresving til Vejlands Allé mod Vest. Højresvingsløsningen vil kræve fletning med to vejbaner. Først den kombinerede bus- og højresvingsbane til Artillerivej og derefter til ligeud-banen mod motorvejen/Sjællandsbroen.
Da de påpegede løsninger langt fra findes dækkende for afviklingen af mertrafikken på Vejlands Allé, gør rapportmaterialet opmærksom på, at den trafikale situation i forbindelse med Vejlands Kvarter, krydset Vejlands Allé/Center Boulevard m.m. skal ses i en større løsningssammenhæng som en kumuleret opgave (en hensigtserklæring) for Københavns Kommune at løse i fremtiden. Der er således ikke nogen samlet trafikløsning i lokalplanmaterialet.
Der er i materialet heller ikke gjort nævneværdigt ud af, hvordan Vejlands Allé som tværgående trafikåre på Amager, med sine fire vejbaner og to bus-/højresvingsbaner på en del af strækningen og fire vejbaner og to cykelstier på en anden del vil kunne kapere den omhandlede mertrafik fra Vejlands Kvarter og Ørestad City Nord samt al den øvrige mertrafik fra de mange nye boligbebyggelser på både Islands Brygge, Amager Øst mv., som dagligt skal over broerne til/fra Sjælland. Gøres der ikke noget hér vil de to store tværgående trafikårer på Amager, Vejlands Allé og lufthavnsmotorvejen sande til i bilkøer dagen lang i de kommende år, ligesom situationen allerede medfører stuvninger i trafikken mange steder ved adgangsvejene til hovedtrafikårerne på tværs af Amager.
Med situationen vil de trafikale udfordringer også brede sig til andre områder på Amager, ligesom de mange flere biler tillige vil berøre parkeringssituationen i nærområderne i grundejerforeningerne på de private fællesveje tættest på nybyggeriet, hvor parkeringstrykket vil øges yderligere.
På vegne af de mange grundejerforeninger og trafikanter, der på den ene eller anden måde vil blive berørt af endnu et planlagt storbyggeri på Vestamager, har vi i SGF fundet anledning til, at indgive høringssvar til lokalplanforslaget vedrørende Vejlands Kvarter og i høringssvaret pege på, at vi finder det mangelfuldt og sædeles utilfredsstillende, at lokalplanmaterialet ikke indeholder dækkende løsningsforslag vedrørende de trafikale udfordringer ved etablering af Vejlands Kvarter. Med de manglende trafikale løsninger vil trafikken med Vejlands Kvarter på Vestamager sande fuldstændigt til og med betydelige afledte effekter til øvrige store dele af Amager.
I situationen opfordrer vi alle medlemsforeninger, der deler SGFs opfattelse, til også at indgive høringssvar og i svaret pege på alle de nævnte, afledte trafikale udfordringer og de manglende løsninger på dem i forbindelse med Vejlands Kvarter. Høringssvaret kan sendes elektronisk på Københavns Kommunes høringsportal www.blivhoert.kk.dk , hvor alt høringsmateriale ligger og kan læses. Svarfrist er 22. oktober 2020.
Med venlig hilsen
For Sundbyernes GrundejerFælleskab (SGF)
Erhardt Franzen
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Functional
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
