Gennemse Tag

affald

SGF Nyt 3 – 2025

Indhold

  • Drøftelser i kommunen om flere boliger i villa- og parcelhuskvarterer
  • Projektet med ”affaldssorteringspunkter” er gået i stå
  • Retshjælpsforsikring
  • Generalforsamling 24. april 2025

Drøftelser i kommunen om flere boliger i villa- og parcelhuskvarterer

Der har i det seneste år i Københavns Borgerrepræsentation været øget opmærksomhed om muligheder for flere boliger i byen ved at gøre det muligt, at bygge ejendomme med flere boliger i villa- og parcelhusområder i København. Det vil sige ved bebyggelsesfortætning. Vi omtalte spørgsmålet i bestyrelsens beretning på generalforsamlingen, ligesom emnet var kommenteret i bladmagasinet ”Grundejeren.dk”, der udsendtes sammen med vores Nyhedsbrev, SGF Nyt 2 – 2025 i april.

Senest har kommunens Teknik- og Miljøudvalg (TMU) – efter indstilling af forvaltningen – drøftet anliggendet på et møde den 19. maj 2025, hvor et flertal i udvalget besluttede, at der i kommunens budget for 2026 søges tilvejebragt midler til at gennemføre en analyse af konkrete muligheder for fortætning og udvikling af villa- og parcelhusområder med flere boliger.

Med dette tiltag er der lagt op til, at vi i grundejerforeningerne snarest i år gør TMU opmærksom på de udfordringer en fortætning i områderne vil medføre, og vi ikke billiger et sådant tiltag. Allerede i brev af 17. maj 2025 til alle medlemmerne af TMU gjorde vi opmærksom på, at vi fandt tanken problematisk og begrundede det. Brevet til TMU-medlemmerne kan læses her.

Henover sommeren vil vi sammen med søsterorganisationen ”Grundejeren.dk” tage initiativ til, at gøre kommunen uddybende opmærksom på, at vi i grundejerforeningerne ikke synes om idéen med at øge bebyggelsesfortætningen i villa- og parcelhuskvartererne i Københavns Kommune og særligt ikke på Amager, hvor parcellerne i forvejen er små, ligesom de private fællesveje er smalle med høj parkeringstæthed, forsyningsnettene er ikke dimensioneret til flere beboere. Hertil kommer ønsket om at bevare områdets grønne præg og prioritere biodiversitet. Således er vi opmærksom på, at spørgsmålet om bebyggelsesfortætning kan blive en ”varm kartoffel” i forbindelse med kommunalvalget i november 2025.

Projektet med ”Affaldssorteringspunkter” er gået i stå

Helt fra starten og for nu 3-4 år siden var vi i grundejerforeningerne skeptiske over for kommunens beslutning om at udrulle 750 såkaldte ”Affaldssorteringspunkter” spredt ud på byens gader, pladser og veje, herunder på private fællesveje i grundejerforeningerne. Formålet med sorteringspunkterne skulle være et strategisk supplement til butikkers og private husholdningers egne affaldscontainere, blandt andet vedrørende glas, tekstiler og ikke mindst boligejendommenes store mængder af pap og plast. Indretningen af sorteringspunkterne skulle være overalt i byen. På offentlige veje/gader, fortove, pladser og på private fællesveje.

På de private fællesveje på Amager så vi sorteringspunkterne mere til glæde for udefrakommende affald fra forretningslivet på handels- og strøggader og de større boligejendomme end fra beboerne på vejene, hvorfor det efter forhandlinger lykkedes os, at motivere Teknik- og Miljøforvaltningen til på de private fællesveje kun at indrette affaldspunkter i samarbejde med den lokale grundejerforening.

I forløbet har det vist sig, at der ud af de 750 planlagte sorteringspunkter kun er etableret cirka 250 og af de heraf cirka 150 planlagte punkter på private fællesveje er kun etableret cirka 25. Ifølge kommunen er årsagerne mange. Strategiske fejlvurderinger på Rådhuset, dyrere anlæg end antaget, fejlindrettede og utætte beholdere, manglende handikapadgang og i grundejerforeningerne ingen lyst til at indrette beholdere for udefrakommende brugere.

Med situationen har Københavns Kommune nu besluttet ikke at indrette flere sorteringspunkter i byen, men at koncentrere sig om at drive og vedligeholde de punkter, der er resultatet af det fejlslagne affaldsprojekt. Efter et år vil man evaluere projektet.

Man burde i sine affaldsbestræbelser hellere have satset på en løsning for handlens, butikkernes og de store boligejendommes affaldsmængder, for eksempel ved at etablere nærgenbrug ved butikscentre, supermarkeder, store virksomheder, institutioner og lignende. Eventuelt ved en udvidelse af retursystemet (pantsystemet) sammen med handlen.

Retshjælpsforsikring

Det er nu muligt igen, at tegne Retshjælpsforsikring gennem forsikringsagenten Specialrisk. Forsikringen kan yde dækning i sager, der kræver juridisk bistand – for eksempel ved vejrenoveringssager og andre større anlægsprojekter i foreningen, hvor der kan opstå uklarheder og tvister.

Præmie

Præmien afhænger af foreningens medlemstal. Vi lægger snart mere konkrete oplysninger på hjemmesiden med et eksempel på, hvordan præmien beregnes.

For et konkret tilbud og præmie kan din forening allerede nu henvende sig til Specialrisk på:
Telefon 53 83 70 06 eller e-mail:

Generalforsamlingen 24. april 2025

Generalforsamlingen i SGF den 24. april 2025 forløb efter planen. Cirka 20 medlemmer deltog, som var lidt færre, end det plejer. Beretningen omhandlede alle de ting og sager, som foreningen havde været involveret i og forholdt sig til i årets løb. Det drejede sig om sager i forhold til medlemsforeningerne, men også hvad angik grundejerforeningernes rolle i forhold til kommunen, herunder registrering, beskatning og vejansvar. Der kan læses mere om generalforsamlingen i referatet på vores hjemmeside her

Indledningsvis på generalforsamlingen var der indlæg af advokat Morten Mark Østergaard, om det som grundejerforening at være juridisk godt rustet til udviklingen i samfundet i dag. Det drejede sig om vedtægter, retningslinjer, ordensregler, registrering i Virk, forretningsorden og prokurabestemmelser. I bestyrelsen er vi i gang med at lave et sammendrag af indlægget, som vi vil meddele medlemmerne i et kommende nummer af SFG Nyt efter sommerferien.

SGF ønsker medlemsforeningerne en god sommer

Med venlig hilsen
for bestyrelsen
Erhardt Franzen

SGF Nyt 3 – 2024

Den 24. April 2024 havde SGF generalforsamling, hvor en række emner og spørgsmål om grundejerforeninger og private fællesveje blev drøftet. Nogle af disse emner er uddybet i denne Nyhedsmail og drejer sig om:

  1. Udrulningen af kommunens affaldssorteringspunkter på private fællesveje
  2. Uautoriserede taxaholdepladser
  3. Tung trafik med lastvogne og ødelæggelser på private fællesveje
  4. Udfordringer i grundejerforeninger i forbindelse med byggeri, hvor der anvendes tungt transport- og entreprenørmateriel
    Ad. 1
    Kommunens arbejde med at udrulle (etablere) affaldssorteringspunkter rundt omkring i byen indledtes for et par år siden og man er ikke færdig alle steder endnu. Som det vil huskes, havde SGF en del indvendinger imod de mange indretninger, der var planlagt på private fællesveje, hvor affaldsspørgsmålet stort set var løst ved kildesortering på parcellerne og at sorteringspunkterne, som fortrinsvis ville blive brugt af andre (boligejendomme og forretninger) i nabolaget, ville medføre endnu mere tung og ødelæggende trafik af skraldevogne for tømning af punkterne på de små og smalle veje i grundejerforeningerne.
    Resultatet af indvendingerne fra SGF var, at Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) flere steder indledte dialog med lokale grundejerforeninger om placering af sorteringspunkter og hvor resultatet flere steder er blevet, at sorteringspunktet er opgivet.
    Men der er dog stadigvæk steder på private fællesveje, hvor tingene omkring sorteringspunkternes placering og indhold ikke er løst, hvilket kom til udtryk på generalforsamlingen, og det har betydet, at SGF den 30. april 2024 på ny har skrevet til TMF om anliggendet og opfordret til, at kommunen går i dialog lokalt med den stedlige grundejerforening omkring et sorteringspunkts placering og indhold og at man så i fællesskab finder en løsning.
    Ad. 2
    De såkaldte uautoriserede holdepladser/ventepladser for taxaer er blevet et problem flere steder på private fællesveje. Bilerne støjer, trafikken på vejen generes og chaufførerne forurener ved henkastning af affald mv. Problemet er steget i takt med, at parkeringspladser på offentlige veje er blevet færre og at taxaer helst ikke vil holde i lange køer på autoriserede holdepladser. Fx i lufthavnen eller andre trafikknudepunkter.
    Hidtil har SGF opfordret de berørte grundejerforeninger til at løse problemet lokalt ved at klage til chaufførerne og taxaselskabet og i givet fald også få hjælp fra TMF til at få flyttet de holdende taxavogne. Men da generalforsamlingen fandt, at problemet ikke er løst, ønsker SGF, at få et overblik over problemets omfang.
    Vi vil derfor gerne anmode om, at besvare denne mail til SGF () om følgende fem spørgsmål:
  1. Hvor holder der taxaer (vejnavn, nr. og forening)
  2. Hvor ofte holder der taxaer (fx hver time/ugedage/måned)
  3. Hvornår og hvor længe (tidsrum på dagen)
  4. Hvor mange taxaer (ca. antal i nævnte tidsrum)
  5. Hvad er problemet (støj, affald trafikgener eller andet)
    På baggrund af tilbagemeldingerne vil SGF vurdere problemets omfang, og om SGF eventuelt skal rette henvendelse til taxaselskaber og myndighederne om at træffe foranstaltninger til, at taxaer ikke etablerer selvbestaltede, uautoriserede holdepladser på private fællesveje på Amager.
    Ad. 3
    Den tunge trafik er vokset voldsomt på Amager gennem de senere år. De mange boligbyggerier og anlæg på Øen er medvirkende. Det gælder ikke mindst udbygningerne på Nordamager, Fælledby og Lynetteholmen, hvor også jordtransporterne vil tage til i de næste mange år. Som en del af denne udvikling og i effektivitetsøjemed er de store transportkøretøjer også blevet større og større og dermed en tiltagende belastning på vejene i byen. Hvilket også gælder, når der skal leveres byggematerialer og indbo mv. til parcellerne på de små og smalle private fællesveje i grundejerforeningerne. Disse store køretøjer ødelægger vejbane, fortove, fortovshjørner og vejværn og som oftest er det umuligt, at bevise skadevolder og dermed er det fællesskabet på vejen, der hænger på regningen.
    På sigt er denne situation uholdbar og der må derfor gøres noget for, at forhindre ødelæggelserne. På det generelle plan har de to lokaludvalg på Øen (”Øst” og ”Vest”), sammen med den trafikale afdeling i TMF iværksat et trafikanalysearbejde, der fortrinsvis skal omfatte analyse af den tunge trafiks omfang og vej- og forureningsbelastninger på Amager. I SGF har vi valgt at støtte analysearbejdet. I den sammenhæng har vi også selv gennemført en spørgeundersøgelse i grundejerforeninger langs de store indfaldsveje med tunge jordtransporter, hvor en række foreninger svarede tilbage, om betydelige gener ved den tunge trafik. Det drejer sig især om kødannelse, luft- og støjforurening og risiko for trafikulykke, bl.a. ved børns skoleveje. Skulle der i medlemskredsen i SGF være foreninger, som har erfaringer/forslag til løsninger omkring den tunge trafik, hører vi meget gerne om dem på mail:
    Ad. 4
    En betydelig udfordring ved byggeri på de forholdsvise små grunde i grundejerforeningerne er, at byggepladsen som regel også kommer til at omfatte fortov og i nogle tilfælde også dele af vejbanen ud for ejendommen. Med de tunge køretøjer med leverancer og entreprenørmateriel til byggegrunden kan det ofte ikke undgås, at tilkørslen til byggeriet belaster fortovet og vejbanen voldsomt. For at forebygge skaderne anbefales det, at der udlægges køreplader og at der samtidig med laves en aftale mellem grundejerforeningen og bygherre om, at eventuelle skader på fortov og vejbane skal udbedres og bekostes af bygherre. Her kan fotos af stedet være at anbefale.
    Til sikring af, at bygherre lever op til tilfredsstillende reetablering efter byggeriet, kan der i grundejerforeninger være besluttet, at der af bygherre skal deponeres et sikkerhedsbeløb af en given størrelse i foreningens pengeinstitut, indtil parterne har fastslået, at eventuelle skader på vej og fortov i forbindelse med byggeriet er udbedret tilfredsstillende. Beløbsstørrelsen fastsættes af grundejerforeningen.
    En deponeringsordning vil skulle besluttes på en generalforsamling, medmindre kravet fremgår af foreningens vedtægter. For en sikkerhedsskyld vil SGF foranledige en juridisk afklaring vedrørende en mulig standardfremgangsmåde ved beslutning om deponeringsordning og som vi så senere vil orientere om.
    Med venlig hilsen
    Bestyrelsen

Affaldshåndteringen i København

Københavns Kommune har indført en ny affaldsordning for at fremme genanvendelse og gøre affaldshåndtering mere effektiv for både borgere og grundejere. Formålet er at øge genanvendelsen af materialer som glas, plast og metal, hvilket bidrager til en mere bæredygtig by.

Hvad indebærer den nye ordning?

Den nye affaldsordning gælder for alle grundejere i kommunen, herunder ejere af villaer, rækkehuse og etageejendomme. Som grundejer er du ansvarlig for at sikre korrekt sortering og håndtering af affald på din ejendom. Dette inkluderer at anskaffe og benytte de beholdere, som kommunen anviser til restaffald og bioaffald. Beholderne leveres og vedligeholdes af kommunen, men det er grundejerens ansvar at sørge for, at de anvendes korrekt og ikke beskadiges.

Hvordan påvirker det dig som grundejer?

  • Sortering: Affald skal sorteres i forskellige fraktioner, herunder papir, plast, glas, metal og bioaffald.
  • Beholdere: Det er dit ansvar at have de nødvendige beholdere til affaldssortering. Hvis du ønsker en anden type eller placering af beholdere, skal dette godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen.
  • Gebyrer: Der betales gebyr for deltagelse i dagrenovationsordningen, baseret på beholdervolumen og antallet af boligenheder på ejendommen.

Få hjælp og mere information

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at ændre din affaldsløsning, kan du benytte kommunens selvbetjeningsløsning, Nem Affaldsservice. Her kan du blandt andet anmode om ændringer i beholderplacering eller få vejledning om affaldssortering.

Læs mere på Københavns Kommunes hjemmeside side: Information om affald til husejere